Ordforklaringer

,Ved talangivelser anvendes komma ved decimalangivelse.
.Ved talangivelser anvendes punktum til inddeling i tusinder.
-Streg (-) betyder enten, at oplysninger er uden betydning i den pågældende sammenhæng, eller at der savnes relevante oplysninger herunder manglende entydighed i det foreliggende materiale.
Under "Brugermærkning" i "Indsatskort for kemikalieuheld" betyder en streg (-), at der ikke er nogen officiel klassificering af det kemiske stof eller produkt. Det skal eventuelt klassificeres efter selvvurderingspligten.
+Plus-tegn (+) i UN-nummer indekset i "Førsteindsats ved kemikalieuheld" angiver, at den pågældende fare forekommer.



A

AcidoseEn tilstand, hvor blodets pH-værdi er mindre end normalt svarende til, at blodet er mere surt end normalt.
ADRAccord Europeen Relatif au Transport International des Marchandises Dangereuses par Route (Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej).
Adsorberet gasGas, der opbevares eller transporteres adsorberet. Gassen findes adsorberet til et fast, porøst materiale i beholderen. Trykket i be-holderen er mindre end atmosfærisk tryk (<1 bar) ved 20 °C.
AEGLAcute Exposure Guideline Levels.

AEGL værdierne har til formål at opstille en påvirkningsgrænse for den almindelige befolkning i forbindelse med et udslip af kemiske stoffer. AEGL værdierne er baseret på studier af alle tilgængelige informationer om stoffet og munder ud i et "Technical Support Document", som redegør for hvilke data der er anvendt i fastlæggelsen af værdierne. Seneste opdatering i indsatskortene er sket i henhold til listerne dateret 10. marts 2016.

Der findes tre niveauer af AEGL, og i indsatskortene er AEGL-2 (30 minutter) og AEGL-3 (30 minutter) medtaget.

AEGL-1 er den luftbårne koncentration, over hvilken det forventes, at befolkningen, inklusive sårbare personer, vil kunne opleve mærkbare gener eller irritation. Effekterne må ikke være invaliderende og skal være kortvarige og reversible ved endt eksponering.

AEGL-2 er den luftbårne koncentration, over hvilken det forventes, at befolkningen, inklusive sårbare personer, vil kunne opleve irreversible eller alvorlige længerevarende sundhedspåvirkninger eller reduceret evne til at redde sig selv.

AEGL-3 er den luftbårne koncentration, over hvilken det forventes, at befolkningen, inklusive sårbare personer, vil kunne opleve livstruende sundhedspåvirkninger eller død.
AerosolMeget fin fordeling af fast stof eller væske, der svæver i luft.
Akut lungeødemHurtigt udviklende lungeødem (vand i lungerne), hvor patienten meget hurtigt får symptomer fra luftvejene.
AlkalimetallerBetegnelse for hovedgruppe I i det periodiske system indeholdende stofferne lithium, natrium, kalium, rubidium, caesium og francium.
Alkoholbestandigt skumAlkoholbestandigt skum anbefales til dækning af brandfarlige væsker, der nedbryder almindeligt skum. Angivelsen af alkoholbestandigt skum står i parantes for at understrege, at det er det mest velegnede, men at mangel på denne type skum ikke udelukker forsøg med almindeligt skum.
   Skum anbefales generelt til dækning af brandfarlige væsker med henblik på at sikre mod antændelse henholdsvis at slukke branden.
AlkoholerAlkoholer er en sammenfattende betegnelse for en gruppe organiske, kemiske forbindelser, der indeholder OH-grupper (hydroxy-grupper) kovalent bundet til C-atomer, eksempelvis:
- Allylalkohol
- Bromnitropropandiol
- Ethanol
- Methanol
- Methoxypropanol.
AlkylerendeBetegnelse for reaktive, kemiske forbindelser, som reagerer med biologisk vigtige cellebestanddele. Denne gruppe stoffer kan være kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske.
AmorfEt amorft stof er fast og "uformeligt" svarende til, at det er uden krystallinsk struktur.
AnalgetikaLægemidler der virker smertestillende.
AntidoterLægemidler og andre præparater med specifik virkning over for kemikalier. Antidot er latin og betyder modgift.
Antidotberedskabet i Danmark beskrives i Antidothåndbogen "Antidoter" (www.sygehusberedskabet.dk). Håndbogen beskriver principperne for antidotbeholdninger og -behandlinger på danske sygehuse. Håndbogen er udarbejdet af arbejdsgruppen for antidotberedskabet i Danmark.
Antændelige blandingerEn blanding af brandbar gas eller damp og atmosfærisk luft betragtes som antændelig, når koncentrationen af det brandbare stof er mellem nedre og øvre antændelsesgrænse.
Når et brandbart stofs damptryk ved 20 °C svarer til en koncentration mellem øvre og nedre antændelsesgrænse, betragtes stoffet som et, der danner antændelige blandinger med atmosfærisk luft.

Når et brandbart stofs damptryk ved 20 °C svarer til en koncentration, der er mindre end den nedre antændelsesgrænse, betragtes stoffet som et, der ved opvarmning danner antændelige blandinger med atmosfærisk luft.
Når et brandbart stofs damptryk ved 20 °C svarer til en koncentration over den øvre antændelsesgrænse, betragtes stoffet som et, der danner antændelige blandinger med atmosfærisk luft, men i lukkede rum overskrides øvre antændelsesgrænse let.
En væskes damptryk angivet i kPa svarer til ligevægtskoncentrationen i gasfasen (angivet i vol %) og kan derfor relateres til antændelsesområdet.
Antændelige blandingerEn blanding af brandbar gas eller damp og atmosfærisk luft betragtes som antændelig, når koncentrationen af det brandbare stof er mellem nedre og øvre antændelsesgrænse.
Når et brandbart stofs damptryk ved 20 °C svarer til en koncentration mellem øvre og nedre antændelsesgrænse, betragtes stoffet som et, der danner antændelige blandinger med atmosfærisk luft.
Når et brandbart stofs damptryk ved 20 °C svarer til en koncentration, der er mindre end den nedre antændelsesgrænse, betragtes stoffet som et, der ved opvarmning danner antændelige blandinger med atmosfærisk luft.
Når et brandbart stofs damptryk ved 20 °C svarer til en koncentration over den øvre antændelsesgrænse, betragtes stoffet som et, der danner antændelige blandinger med atmosfærisk luft, men i lukkede rum overskrides øvre antændelsesgrænse let.
En væskes damptryk angivet i kPa svarer til ligevægtskoncentrationen i gasfasen (angivet i vol %) og kan derfor relateres til antændelsesområdet.
AntændelsesgrænserGrænser for koncentration af damp eller gas i atmosfærisk luft. Når koncentrationen ligger mellem de to grænser, kan blandingen antændes. Koncentrationen angives som en nedre og en øvre grænse i v/v % ved 20 °C.
AntændelsestemperaturDen temperatur (angivet i °C), hvortil stoffet skal opvarmes for at bryde i brand i atmosfærisk luft.
AnxiolytikaLægemidler der virker angstdæmpende.
AspirationIndånding eller nedsugning af luft, væsker eller faste stoffer i trachea, bronkier eller lunger svarende til, at kemikaliet er kommet i "den gale hals"



B

BaserBaser inddeles i stærke og svage baser.
Stærke baser er fuldstændigt ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 11,5. Det kan fx være natriumhydroxid.
Svage baser er delvist ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 10 og højst 11,5. Det kan fx være anilin.
   Baser forårsager varmeudvikling ved reaktion med og opløsning i vand. Desuden kan baser reagere voldsomt og under varmeudvikling med syrer og andre stoffer med sur reaktion, eksempelvis syrechlorider (fx benzoylchlorid).
Basisk reaktionAngives når pH i en vandig opløsning af stoffet er over 9. Se også under Baser.
BeskyttelsesdragtVed beskyttelsesdragt forstås en stænktæt overtræksdragt af plast eller gummi (Mindst Type 4 efter europæisk standard EN 14605).

Brug af beskyttelsesdragt forudsætter, at den er suppleret med handsker, støvler og ansigtsbeskyttelse af materialer, der yder tilsvarende beskyttelse som dragtmaterialet suppleret med åndedrætsværn afhængig af situationen.

Beskyttelsesdragt anbefales anvendt til indsats med direkte kontakt med faste og væskeformige stoffer, der udgør en sundhedsfare, men som ikke kræver brug af kemikalieindsatsdragt.
Beskyttelsesdragtens egnethed til direkte kontakt med stoffet fremgår af producentens oplysninger om den anvendte dragts modstandsdygtighed, der sædvanligvis angives som en resistenstid over for stoffet.
BlandbarhedStoffers opløselighed i eller blandbarhed med vand udtrykkes ved tre forskellige gradueringer: Letopløselig, moderat opløselig og uopløselig.
Letopløselig svarer til, at én del stof kræver mindre end 10 dele vand for at kunne opløses eller blandes.
Moderat opløselig svarer til, at én del stof kræver mellem 10 til 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes.
   Uopløselig svarer til, at én del stof kræver mere end 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes.
   Ovenstående er gældende ved en temperatur på 20 °C og et tryk på 101,3 kPa.
BlandbarhedStoffers opløselighed i eller blandbarhed med vand udtrykkes ved tre forskellige gradueringer: Letopløselig, moderat opløselig og uopløselig.
   Letopløselig svarer til, at én del stof kræver mindre end 10 dele vand for at kunne opløses eller blandes.
   Moderat opløselig svarer til, at én del stof kræver mellem 10 og 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes.
   Uopløselig svarer til, at én del stof kræver mere end 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes.
   Ovenstående er gældende ved en temperatur på 20 °C og et tryk på 101,3 kPa (1 atm).
BLEVEBoiling Liquid Expanding Vapor Explosion. BLEVE er tryksprængning af en lukket beholder, hvori en væske er opvarmet til temperaturer væsentligt over væskens kogepunkt ved normalt atmosfærisk tryk. Alle væsker opvarmet til temperaturer væsentligt over deres kogepunkt kan give anledning til tryksprængning af en beholder. En særlig risiko opstår, hvis væsken i beholderen er brandfarlig, da antændelse af de udstrømmende dampe kan resultere i dannelsen af en ildkugle.

For stoffer, der opfylder følgende forudsætninger, er risiko for BLEVE angivet på Indsatskortet: Stoffet er brandfarligt, stoffet er en gas ved stuetemperatur (1 atm.) og stoffet transporteres eller opbevares fordråbet eller kølet, flydende.

For indsatsgrupper i "Førsteindsats ved kemikalieuheld" hvor der indgår stoffer der opfylder ovenstående forudsætninger er risiko for BLEVE angivet i indsatsgruppen.
BrandBrandslukningsmidlerne angives i en prioriteret rækkefølge. Det førstnævnte slukningsmiddel vil således udfra et kemisk synspunkt være det mest velegnede.
Når vand er angivet som slukningsmiddel, skal der anvendes vandtåge.
Hvilket middel, der skal anvendes ved en aktuel indsats, vil normalt afhænge af brandens størrelse, af tilgængelige slukningsmidler samt af hvad der i øvrigt brænder: - Mindre brande kan således oftest slukkes med pulver eller kulsyresne uafhængigt af, hvad der brænder - Har man ikke adgang til alkoholbestandigt skum, bruges i stedet for almindeligt skum eller spredt vandstråle.
BrandbareKemiske stoffer og produkter opfattes som brandbare, når de kan antændes i atmosfærisk luft.
BrandfareFølgende stoffer er vurderet til at udgøre en brandfare:
- Brandbare gasser
- Væsker med et flammepunkt på højst 60 °C
- Faste stoffer efter fagligt skøn.
Se også Brandfarlig.
BrandfareklasseBrandfarlige væsker inddeles i 4 brandfareklasser:
Klasse I:
Omfatter brandfarlige væsker med flammepunkt under 23 °C samt brandfarlige og brændbare væsker, som opvarmes til væskernes flammepunkt eller en højere temperatur. Klassen omfatter også faste brændbare stoffer, der er opvarmet til en temperatur over smeltepunktet og over de smeltede stoffers flammepunkt, samt væsker med et flammepunkt under 60 °C i forstøvet form.
Klasse II:
Omfatter brandfarlige væsker med et flammepunkt mellem 23 °C og 60 °C (begge grænseværdier medregnet) samt brandfarlige og brændbare væsker, som opvar-mes til en temperatur højere end væskens flammepunkt minus 10 °C, men lavere end væskens flammepunkt. I disse forskrifter skal gasolie, dieselolie og let fyringsolie med et flammepunkt over 55 °C og højst 60 °C betragtes som værende brandfarlige væsker af klasse III.
Klasse III:
Omfatter brandfarlige væsker med et flammepunkt over 60 °C og højst 93 °C.
Klasse IV:
Omfatter brændbare væsker, dog ikke brændbare væsker, som er opvarmet til en temperatur højere end væskens flammepunkt minus 10 °C.
Alle fire klasser inddeles i en:
Underklasse 1 for væsker, som ikke er vandblandbare i ethvert forhold.
Underklasse 2 for væsker, som er vandblandbare i ethvert forhold.

En væske betragtes som blandbar med vand, når væsken er mindst letopløselig i vand svarende til, at én del væske kræver mindre end 10 dele vand for at kunne blandes (over 100 g/L).
Væsker, der kan emulgeres med vand, henregnes til underklasse 2.
BrandfarligAngives for stoffer, som er klassificeret »yderst brandfarlig«, »meget brandfarlig« eller »brandfarlig« i farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer.
BrandfarligGenerel betegnelse for væsker, som er klassificeret "brandfarlig" i farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer - I "Indsatskort for kemikalieuheld" svarende til væsker med flammepunkt på mindst 23 °C og højst 60 °C. For faste stoffer er der foretaget et fagligt skøn i hvert enkelt tilfælde.
Brandfarlig angives i "Førsteindsats ved kemikalieuheld" for væsker og stoffer, som er klassificeret "yderst brandfarlig", "meget brandfarlig" eller "brandfarlig" i farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer.
BronkodilatatorLægemiddel som virker udvidende på bronkierne.
BrugermærkningAngivelse af et stofs brugermærkning med signalord og tilhørende faresætninger som angivet i den officielle klassificering af farlige stoffer.
En streg (-) angiver, at der ikke er nogen officiel klassificering af det kemiske stof eller produkt. I så tilfælde skal stoffet eventuelt klassificeres efter selvvurderingspligten.
BrugermærkningHvis et kemisk stof eller produkt er klassificeret som farligt, skal emballagen forsynes med brugermærkning. Brugermærkning er en faremærkning som advarer dem der bruger kemikalierne mod skader.



C

CarbonhydriderOrganiske forbindelser, der kun indeholder grundstofferne carbon og hydrogen, eksempelvis
- Benzen
- Cyclohexan
- Pentaner
- Toluen
- Xylener.
Cas-nummerEt registreringsnummer givet af Chemical abstracts service.
CaveLatin for »vogt dig for« eller »undgå«.
c.c.En forkortelse af closed cup. Et af de to principper til bestemmelse af flammepunktet. Med mindre andet er angivet, er de angivne flammepunkter bestemt efter closed cup-princippet.
CFC-gasGasser, der udelukkende består af Chlor, Fluor og Carbon, eksempelvis
- Dichlordifluormethan
- Trichlortrifluorethan.
Chlorerede carbonhydriderOrganiske forbindelser, der indeholder grundstofferne carbon og hydrogen samt chlor, eksempelvis
- Chloroform
- Dichlorbenzen
- 1,2-Dichlorethan
- Tetrachlorethan
- Trichlorethylen.
CLPCLP (Classification, Labelling and Packaging). Miljøstyrelsen er i Danmark myndighed for mærkning af kemiske stoffer og produkter.



D

DampmassefyldeAngivelse af dampenes relative massefylde i forhold til atmosfærisk luft (luft=1). En dampmassefylde mindre end 1 betyder, at dampene er lettere end luft.
DamptrykTrykket af dampene fra et stof ved 20 °C. Et højt damptryk indikerer, at stoffet er flygtigt.
DataAngivelse af blandt andet forskellige fysisk-kemiske og toksikologiske data for stoffet. Hvor ikke andet er angivet, er data opgivet ved en temperatur på 20 °C og et tryk på 101,3 kPa (1 atm).
   Fastsatte værdier (fx Arbejdstilsynets grænseværdier) kan have andre standardbetingelser.
DekomponereAt et stof dekomponerer vil sige, at det spaltes eller nedbrydes.
DekontamineringVed dekontaminering forstås en omdannelse eller uskadeliggørelse af en forurening med et dekontamineringsmiddel. Ved dekontaminering omdannes eller uskadeliggøres forureningen ved en kemisk reaktion. Metoden anvendes til materiel og personligt beskyttelsesudstyr, der har været i kontakt med forureningen. Typen, koncentrationen og indvirkningstiden af det valgte dekontamineringsmiddel tilpasses den aktuelle forurening og situationen. Se kapitlet om ”Rensning og dekontaminering”.
DesensibiliseringDesensibilisering er dæmpning af et stofs reaktionsevne. Det sker typisk ved tilsætning af et andet stof, eksempelvis vand eller alkohol, for at mindske risikoen for eksplosion.
Det umiddelbart farlige niveauAngivelse af den IDLH-værdi (Immediately Dangerous to Life and Health concentrations), som det amerikanske arbejdsmiljøinstitut (NIOSH) anvender. IDLH angiver den maksimale luftkoncentration, som man kan flygte fra inden for 30 minutter uden åndedrætsbeskyttelse og uden, at der opstår flugtforhindrende symptomer (fx alvorlig øjenirritation) eller varige mén.
Direkte kontaktVed direkte kontakt eller arbejde tæt på et udslip af et kemisk stof kræves brug af personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed. På indsatskortet beskrives under punktet Direkte kontakt det anbefalede beskyttelsesniveau for indsats i området med direkte kontakt ved et spild af et kemisk stof.
Området med direkte kontakt defineres af indsatsleder-redningsberedskab og omfatter som minimum områder, hvor indsatspersonel kommer i berøring med kemiske stoffer, områder hvor der er risiko for berøring med kemiske stoffer f.eks. fra sprøjt, dryp og stænk, områder med aerosoltåge samt i særlige tilfælde områder – f.eks. små lukkede rum – hvor der er højere koncentrationer af kemiske stoffer.
DiureseUrinmængden i et bestemt tidsrum.



E

Egnede beholdereHerved forstås både emballage og tanke, herunder slamsugere, som er konstrueret og godkendt til henholdsvis opbevaring og transport af det aktuelle stof.
EksplosionsfarligAngives for stoffer, som er eksplosionsfarlige i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur.
Eksplosionssikret udstyrUdstyr, der ved brug ikke forårsager fx gnistdannelse, statisk elektricitet eller på anden måde forårsager eksplosion eller antændelse af stoffer.
EksplosiveVed eksplosive stoffer og produkter forstås kemiske forbindelser, som i kontakt med ild kan bringes til eksplosion, eller som er meget følsomme overfor stød eller friktion.
EmballagegruppeRomertal (I, II eller III) brugt i oplistningen af stoffer i farligt gods reglerne til angivelse af specifikke krav til emballering af det aktuelle stof. Emballagegruppen afspejler stoffets farlighed, hvor I repræsenterer den største farlighed.
EsophagusSpiserøret som forbinder svælget med ventriklen.



F

FarenummerFarenummeret består af to eller tre cifre, eventuelt indledt med et X. Det anvendes i medfør af ADR-konventionen til beskrivelse af den fare, som det farlige gods besidder. En detaljeret beskrivelse af farenumrenes betydning findes i kapitlet "Farenumre, faresedler og mærker".

Farenumre tilhørende de enkelte UN-numre er angivet i særskilt kolonne i UN-nummer indekset. Farenumre tildeles alene stoffer omfattet af ADR´s tabel A, altså er et farenummer ikke nødvendigvis anført i UN-nummer indekset.
FareområdeDen del af skadestedet, hvor der er en konkret fare for personer. Fareområdets afgrænsning angives af en sikkerhedsafstand. Indsatsleder-redningsberedskab har som udgangspunkt ansvaret for evakuering af personer ud af et fareområde.
FaresedlerEtiketter, der ved hjælp af et symbol, beskriver en fare. De anvendes på kolli og tanke med farligt gods i medfør af kravene i farligt gods reglerne. En detaljeret beskrivelse af farenumrenes betydning findes i kapitlet "Farenumre, faresedler og mærker".
FareskiltFareskilt er et andet ord for orange skilt. Skiltet skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og UN-nummer.
FaretavleFaretavle er et andet ord for orange skilt. Skiltet (tavlen) skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og UN-nummer.
Farlige egenskaberAngivelse af blandt andet de farlige egenskaber, som fremgår af farligt gods reglerne eller den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. Tildelingen af farlige egenskaber følger nødvendigvis ikke den officielle klassificering. Stofgruppens væsentligste egenskab er angivet med fed skrift.
Enkeltstående stoffer, der indebærer undtagelser fra indsatsgruppens generelle farlige egenskaber eller frembyder særlige farer, er fremhævet med kursivskrift.
Farlige egenskaberAngivelse af de farlige egenskaber, som fremgår af farligt gods reglerne eller den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. Tildelingen af farlige egenskaber følger ikke nødvendigvis den officielle klassificering. Stoffets primære farlige egenskab er i indsatskort og indsatsgrupper angivet med fed skrift.
Enkeltstående stoffer, der indebærer undtagelser fra indsatsgruppens generelle farlige egenskaber i "Førsteindsats ved kemikalieuheld" eller frembyder særlige farer, er fremhævet med kursivskrift.
Farlige koncentrationerAngivelse af en given indåndet koncentration eller indtagen mængde sammenholdt med observerede symptomer.
Farligt affaldVed farligt affald forstås affald, der i henhold til de officielle regler vedrørende bortskaffelse m.m. af affald er klassificeret som farligt affald.
FjernantændelseFjernantændelse kan opstå, hvor brandfarlige dampe, har spredt sig væk fra kilden. Antændelse sker fjernt fra denne, hvorefter dampene hele vejen tilbage til kilden og selve kilden antændes.
FlammepunktFlammepunktet er den laveste temperatur angivet i °C, hvor en væske eller flygtigt fast stof afgiver antændelige dampe. Flammepunktet bestemmes ved 1 atm. efter en standardmetode og er metodeafhængig. Der anvendes to principper til bestemmelse af flammepunktet: Closed cup (c.c.) og open cup (o.c.). Med mindre andet er angivet, er de angivne flammepunkter bestemt efter closed cup-princippet.
FlegmatiseretFlegmatisering er dæmpning af et stofs reaktionsevne. Det sker typisk ved tilsætning af et andet stof, eksempelvis vand eller alkohol, for at mindske risikoen for eksplosion.
Flydende gasGas, som ved opbevaring og transport er delvis væskeformig. Tilstanden er frembragt ved opbevaring ved lav temperatur eller ved opbevaring under tryk.
Flyder oven på vandStoffer, der er uopløselige i vand og som samtidig har en massefylde på mindre end 0,9 g per ml, antages ved spild at flyde oven på vand.
FlygtighedEt stofs flygtighed beskriver dets tilbøjelighed til at afgive dampe. Den udtrykkes som den maksimale koncentration af dampe, der er i ligevægt med stoffet i væskeformig eller fast tilstandsform ved 20 °C (mæthedskoncentrationen). Flygtigheden beregnes på grundlag af stoffets damptryk ved 20 °C og angives i g/m3:
Meget letflygtigt over 500 g/m3
Letflygtigt 100 - 500 g/m3
Flygtigt 10 - 100 g/m3
Tungt flygtigt 0 - 10 g/m3.
FN/UN-nummerFN og UN er forkortelsen for henholdsvis Forenede Nationer og for United Nations. I informationssystemet om farlige stoffer anvendes forkortelsen UN.
ForcereBetegnelse for at fremskynde.
Fordeles i vandStoffer, der er uopløselige i vand og samtidig har en massefylde tæt på vands, vil ved spild i vand hverken synke til bunds eller flyde ovenpå.
Fordråbet gasGas, som er delvis væskeformig. Tilstanden er frembragt ved opbevaring under tryk.
Fordråbet tilstandBruges til beskrivelse af gasser, som er delvis væskeformige. Tilstanden er frembragt ved opbevaring ved lave temperaturer eller ved opbevaring under tryk.
Foreløbig grænseværdiTentative (foreløbige) grænseværdier er regnestørrelser, der er benyttet som erstatning for grænseværdier, indtil endelige grænseværdier er fastsat. Værdierne er vejledende.
Forhold over for vandFølgende betegnelser er anvendt til at beskrive stoffernes forhold over for vand:
Letopl.:Letopløselig i vand
Mod.opl.:Moderat opløselig i vand
Uopløs.:Uopløselig i vand
Reagerer:Reagerer med vand

Begrebet »Reagerer« er kun anvendt, når reaktionen med vand kan få indsatsmæssige konsekvenser.
   Letopløselig svarer til, at én del stof kræver mindre end 10 dele vand for at kunne opløses eller blandes.
   Moderat opløselig svarer til, at én del stof kræver mellem 10 til 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes.
   Uopløselig svarer til, at én del stof kræver mere end 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes.
   Ovenstående er gældende ved en temperatur på 20 °C og et tryk på 101,3 kPa.
FormelAngivelse af stoffets kemiske sammensætning ved hjælp af stoffets strukturformel.
Forsinket lungeødemUdvikling af lungeødem (vand i lungerne), efter at patienten har været symptomfri i en længere periode. Typisk observationstid er 24 timer.
Forslag til lægeAngivelse af den mere eller mindre specifikke behandling af kemikalieskadede patienter.
FugtOrdet fugt anvendes i sammenhænge, hvor eksempelvis luftens indhold af vand er nok til at fremkalde en reaktion med det pågældende stof.
Fuld åndedrætsbeskyttelseAnvendelse af luftforsynet åndedrætsværn gør brugeren uafhængig af den omgivende atmosfære, fx ved hjælp af trykflaskeapparat.
Fuld åndedrætsbeskyttelse anbefales ved håndtering af stoffer, som er klassificeret som giftige eller ætsende. Men der kan opstå andre situationer både ved direkte kontakt og inden for sikkerhedsafstanden, hvor brug af fuld åndedrætsbeskyttelse bliver nødvendig, eksempelvis ved brand, i lukkede rum eller ved højere koncentrationer.
FørstehjælpAngivelse af den mere eller mindre specifikke førstehjælp, som påbegyndes allerede på skadestedet.



G

Gasudvikling som følge af kemisk reaktionDannelse af sundhedsfarlige gasser kan ske som følge af en kemisk reaktion mellem to stoffer. Hvis en sundhedsfarlig gas dannes som følge af kemisk reaktion, vil udslippet være mindre end et udslip fra en tank med en tilsvarende gas transporteret i fordråbet tilstand. Brand er også en kemisk reaktion. Den mindste sikkerhedsafstand, der normalt angives for fordråbede sundhedsfarlige gasser, kan derfor reduceres fra 300 m til 100 m.
GenkondenseringGenkondensering (impaktering) mindsker afdampning ved spild eller udslip af fordråbede gasser med et kogepunkt på over ca. -40 °C. Genkondensering kan alene anvendes ved udslip fra væskefasen og udnytter, at fordråbede gasser forbruger varme ved fordampning. Den herved opståede afkøling bevirker, at væsentlige mængder af udslippet bevares på væskeform. Der er således ikke tale om genkondensering i fysisk-kemisk forstand, idet den allerede afgivne gas ikke ændrer tilstandsform fra gas til væske.
Metoden kan ikke anbefales til gasser, som er klassificeret som "meget brandfarlig".
GenkondenseringstragtTragt, hvor spidsen af den kegleformede del er forlænget til en slange. Materialet skal være kemikalieresistent og skal kunne tåle temperaturer ned til ca. -80 °C. Tragten anvendes til at opsamle og bremse en jetstråle fra et hul fx i en beholder. Hvis man ikke har en rigtig genkondenseringstragt, så kan man forsøge med en presenning eller andet udstyr der kan fange jetstrålen. Se eventuelt eksempler i kapitel om Kemikaliedykning i ”Lærebog i brandtjeneste”.
GiftigGenerel betegnelse for et stof, som er giftigt i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur.
GlottisødemTilstand som giver alvorlige kvælningstilfælde på grund af opsvulmen af vævet omkring strubens stemmedannende del. Opsvulmen af vævet skyldes væskeansamling uden for cellerne i vævet.
GlukokortikoidLægemiddel med samme virkning som binyrebarkhormon.
Gnistfrit værktøjVærktøj fremstillet af materiale, der ved brug ikke forårsager gnistdannelse.
GranulatBetegnelse for er fast stof, der fremstår i gryn- eller kornform.
GrænseværdiUdtrykker den maksimalt tilladte værdi for et stofs gennemsnitskoncentration i luften i løbet af en 8 timers arbejdsdag. Grænseværdien kan være suppleret med en angivelse af, at stoffet kan optages gennem hud. Grænseværdien kan endvidere være en loftværdi eller være tentativ. Selv om den tidsvægtede gennemsnitskoncentration ikke overstiger grænseværdien, må koncentrationen i en tidsperiode på højst 15 minutter dog aldrig overskride 2 x grænseværdien.
Grænseværdien er fastsat af Arbejdstilsynet. Omregningen fra ppm til mg/m3 er ved 25 °C og afrundet.



H

HalogenerFællesbetegnelse for stoffer i hovedgruppe VII i det periodiske system indeholdende fluor, chlor, brom, iod og astat.
Halogenerede carbonhydriderFællesbetegnelse for carbonhydrider indeholdende et eller flere halogener. Ved halogener forstås stoffer i hovedgruppe VII i det periodiske system indeholdende fluor, chlor, brom, iod og astat.
HalonerBruges i indsatskortene om halogenholdige carbonhydrider med gode brandslukningsegenskaber. De består af 1 - 2 carbonatomer, 4 - 6 halogenatomer og eventuelt hydrogen, eksempelvis
- Bromchlordifluormethan
- Bromtrifluormethan
- Dibromdifluormethan
- Tetrachlorethan
- Tetrachlormethan.
HCFC-gasBetegnelse for gasser der udelukkende består af Hydrogen, Chlor, Fluor og Carbon, eksempelvis
- Chlordifluorethan
- Chlordifluormethan.
HemiglobindannerStoffer som oxiderer hæmoglobin til hemiglobin. En anden betegnelse for hemiglobin er methæmoglobin.
Hud-rottePåføring af stof på rottehud.
HydroxiderGruppe af basiske stoffer, der er karakteriseret ved at indeholde en hydroxylgruppe, fx natriumhydroxid (NaOH).
HygroskopiskEt stof er hygroskopisk, når det optager vand fra den atmosfæriske luft.
HypertermiMeget høj feber svarende til over 41 °C.
Højere koncentrationerUdtrykket bruges som sikkerhedsforanstaltning til skærpelse af den personlige beskyttelse i situationer med høj koncentration af stoffet i luften. Det kan f.eks. være situationer, hvor man er tæt på et kemisk stof, ved indsats i vindsiden eller i lukkede rum. I særlige tilfælde kan højere koncentrationer medføre direkte kontakt med det kemiske stof. Se også Direkte kontakt.



I

IDLHIDLH står for Immediately Dangerous to Life and Health concentrations, som det amerikanske arbejdsmiljøinstitut (NIOSH) anvender. Seneste opdatering i indsatskortene er sket i henhold til liste dateret 25. oktober 2017.
IDLH angiver den maksimale luftkoncentration, som man kan flygte fra inden for 30 minutter uden åndedrætsbeskyttelse og uden, at der opstår flugtforhindrende symptomer (fx alvorlig øjenirritation eller varige mén.
På dansk oversættelse IDLH til "Det umiddelbart farlige niveau".
Ihl-rotteIndgivelse af stof til rotte ved indånding.
Ikke blandbart med vandAngives for stoffer, som er moderat opløselige eller uopløselige i vand.
Moderat opløselig svarer til, at én del stof kræver mellem 10 og 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes.
Uopløselig svarer til, at én del stof kræver mere end 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes.
Ikke brandbarKemiske stoffer og produkter opfattes som ikke brandbare, når de ikke kan antændes i atmosfærisk luft.
Ikke omfattetEnkelte kemiske stoffer og produkter eventuelt i visse koncentrationer er i farligt gods reglerne direkte anført som værende ikke omfattet. Dette er ensbetydende med, at disse emner ikke betragtes som farligt gods.
i.m.Intramuskulær svarende til »ind i musklerne«.
IMDGInternational Maritime Dangerous Goods (Internationalt reglement for transport til søs af farligt gods).
ImpakteringEt andet ord for genkondensering.
IndendørsIndendørs kan sammenlignes med lukkede rum. Ved lukkede rum forstås dårligt ventilerede områder, der giver gunstige vilkår for ophobning af gasser og støv. Dette indebærer større risiko for indtræden af højere og eventuelt farlige koncentrationer.
Inden for sikkerhedsafstandenOmrådet inden for sikkerhedsafstanden kaldes fareområdet. I fareområdet forudsætter indsatsmandskabets arbejde, at der bruges personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed. På indsatskortet og indsatsgrupperne beskrives under punktet Inden for sikkerhedsafstanden det anbefalede beskyttelsesniveau for indsats i fareområdet, men uden direkte kontakt med det kemiske stof.
Beskyttelsesudstyr til beskyttelse mod en "almindelig brand" og mod dannelse af sædvanlige brandrøgsgasser, som eksempelvis carbonmonoxid, er ikke medtaget.
IndsatsAnbefaling til førsteindsats ved uheld afhængigt af, hvor uheldet sker (fx på land eller i vand). Desuden omtales særlige forhold for indsatsen eksempelvis behandling af opsamlet slukningsvand.
IndsatsgruppeEn indsatsgruppe indeholder en samling af oplysninger til brug ved førsteindsatsen for en gruppe af stoffer, der besidder en række fælles farlige egenskaber.
IndsatsområdeDet samlede område, hvor redningsindsatsen foregår. Indsatsområdet, der afgrænses af den ydre afspærring, er således indsatsledelsens arbejds- og ansvarsområde.
Indånding af støvDette er angivet for faste stoffer, hvor indånding af støv ikke blot giver anledning til fysisk påvirkning af slimhinden og symptomer som irritation og hoste, men hvor stoffet også medfører en kemisk påvirkning og/eller kan optages i organismen gennem slimhinden.
IndåndingsfarePlus-tegn i kolonnen indåndingsfare i UN-nummer indekset i "Førsteindsats ved kemikalieuheld" angiver, at stoffet eller stofgruppen ved indånding er forbundet med en sundhedsmæssig risiko svarende til, at stofferne er klassificeret som meget giftge, giftige eller ætsende. Direkte kontakt med stoffet kræver således brug af fuld åndedrætsbeskyttelse. Men der kan opstå andre situationer, hvor brug af fuld åndedrætsbeskyttelse bliver nødvendig, eksempelvis ved brand, i lukkede rum eller ved højere koncentrationer.

Under "Indåndingsfare" i indsatsgrupperne eller indsatskortene angives de farer, som mennesker udsættes for ved kontakt med stoffet eller stofgruppen, fx ætsning af luftvejene eller giftighed efter indånding. Desuden oplyses om dannelse af andre farlige stoffer ved opvarmning og brand. Der angives farlige stoffer med relation til det pågældende stof, mens sædvanlige brandrøgsgasser som eksempelvis carbonmonoxid kun undtagelsesvis anføres.
InhalationIndånding.
InhiberetInhibering er hindring eller hæmning af en uønsket kemisk reaktion, fx en polymerisation. Det sker typisk ved tilsætning af et stof (en inhibitor). Se også Polymerisation.
InhibitorStof, der hindrer eller hæmmer en uønsket kemisk reaktion, som fx polymerisation.
Ioniseringsenergi (eV)Den energi målt i elektronvolt (eV), der skal til for at ionisere stoffet.

Bemærk at ioniseringsenergi er opgivet for alle stoffer, hvor vi har kunne finde en værdi, dvs. både for flygtige og ikke flygtige stoffer.

For at kunne måle et stof med en foto-ionisationsdetektor (PID), så skal stoffet være flygtig i situationen, og pæren i detektoren skal have en energi, der er større end stoffets ioniseringsenergi.
i.p.Intra peritoneal svarende til »inden for bughinden«.
ip-musIndgivelse af stof til mus inden for dennes bughule.
Isolerende beskyttelseBruges som supplement til den relevante indsatsbeklædning ved håndtering af væskeformige gasser. Disse væskeformige gasser vil forbruge varme fra omgivelserne til fordampning. Dragter, der kommer i kontakt med de væskeformige gasser, kan således blive sprøde og skøre på grund af kulde og må derfor beskyttes.
IsomereStoffer, der er opbygget af eksakt samme atomer. De adskiller sig ved, at et atom eller en gruppe atomer har forskellig placering.
i.v.Intravenøst svarende til »ind i venen«.
Ivn-musIndgivelse af stof til mus i en af dennes vener.



K

KemikalieindsatsdragtVed kemikalieindsatsdragt forstås en »gastæt totalbeskyttelsesdragt« (Type 1 efter europæisk standard EN 943-2). Det skal bemærkes, at der heri er inkluderet fuld åndedrætsbeskyttelse.
Brug af kemikalieindsatsdragt anbefales ved direkte kontakt med stoffer, som er giftige eller ætsende. Brug af kemikalieindsatsdragt anbefales også ved håndtering af stoffer, der ved kontakt med luftens fugtighed og med vand omdannes til giftige eller ætsende stoffer.
Kemikalieindsatsdragtens egnethed til direkte kontakt med stoffet fremgår af producentens oplysninger om den anvendte dragts modstandsdygtighed, der sædvanligvis angives som en resistenstid over for stoffet.
Kemiske kampstofferKemiske kampstoffer er fællesbetegnelsen for gasser, væsker og faste stoffer, der på grund af deres giftige effekt forsætligt anvendes mod mennesker eller dyr, eksempelvis
- Lewisit
- Sarin
- Sennepsgas
- Tabun

Kampstofferne bliver jævnligt kaldt for krigsgasser, hvilket dog er misvisende. Langt de fleste kemiske kampstoffer er nemlig væsker ved stuetemperatur.
Kemisk lungebetændelseLungebetændelse forårsaget af kemikalier, der er "kommet i den gale hals", og derved har irriteret slimhinderne i lungerne.
KlasseBrugt i farligt gods reglernes klassificeringssystem, der består af følgende klasser:
1 - Eksplosive stoffer og genstande
2- Gasser
3 - Brandfarlige væsker
4.1 - Brandfarlige faste stoffer, selvnedbrydende stoffer, polymeriserende stoffer og faste desensibiliserede eksplosivstoffer
4.2 - Selvantændelige stoffer
4.3 - Stoffer som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand
5.1 - Oxiderende stoffer
5.2 - Organiske peroxider
6.1 - Giftige stoffer
6.2 - Smittefarlige stoffer
7 - Radioaktive stoffer
8 - Ætsende stoffer
9 - Forskellige farlige stoffer og genstande.

Eksplosivstofferne er desuden inddelt i underklasser:
1.1 - Stoffer og genstande, som frembyder fare for masseeksplosion (en masseeksplosion er en eksplosion, der næsten omgående vil berøre hele ladningen).

1.2 - Stoffer og genstande, der frembyder fare for udslyngning af sprængstykker, men ikke risiko for masseeksplosion.

1.3 - Stoffer og genstande, der ikke frembyder fare for masseeksplosion, men som er brandfarlige og frembyder enten mindre fare for trykbølgevirkning eller mindre fare for udslyngning af sprængstykker eller begge dele,
(a) hvis forbrænding medfører stærk udvikling af strålevarme, eller
(b) som brænder enkeltvis efter hinanden, hvorved der frembringes mindre trykbølger eller udslyngning af sprængstykker eller begge dele.

1.4 - Stoffer og genstande, der kun frembyder begrænset fare for eksplosion i tilfælde af antændelse eller initiering under transport. Virkningerne vil stort set være begrænset til det enkelte kolli, og der kan kun forventes udslyngning af små sprængstykker med kortere rækkevidde. En ydre brand må ikke kunne forårsage næsten omgående masseeksplosion af størstedelen af indholdet i kolliet.

1.5 - Meget ufølsomme stoffer, som frembyder fare for masseeksplosion, men som er så ufølsomme, at sandsynligheden for initiering eller udvikling fra brand til eksplosion er meget lille under normale transportforhold.

1.6 - Ekstremt ufølsomme genstande, der ikke frembyder fare for masseeksplosion. Genstandene indeholder kun ekstremt ufølsomme detonerende stoffer, og udviser en negligerbar sandsynlighed for utilsigtet initiering eller udbredelse.

En yderligere inddeling sker efter definition af forenelighedsgrupper for stoffer og genstande og angives med et af bogstaverne A, B, C, D, E, F, G, H, J, K, L, N og S, som er defineret i ADR.

Gasserne er ligeledes inddelt i underklasser:
2.1 -Brandfarlige gasser
2.2 -Gasser som hverken er brandfarlige eller giftige
2.3 -Giftige gasser.
KlassifikationskodeStoffer og genstande i klasse 1 i ADR skal være henført til en underklasse og en forenelighedsgruppe. Nummeret på underklassen (fx 1.3) samt bogstavet for forenelighedsgruppen (fx G) danner tilsammen klassifikationskoden, (fx 1.3G).
KloakvæsenetI henhold til vejledningen ”Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer” skal der ved spild i afløbssystemet eller ved fare herfor ske underretning af kloakvæsenet.
KoagulationStørkning. Anvendes her om blodets størkning.
KogepunktDen temperatur (angivet i °C), ved hvilken stoffet overgår fra væskeform til dampform ved et tryk på 101,3 kPa.
KolliKolli er enheder af stykgods. Under »Transportmærkning« i indsatskortene er der oplysning om faresedler til afmærkning af kolli og, når det er angivet i ADR, tillige UN-nummer.
KontraindiceretBetegnelsen for at et bestemt terapeutisk indgreb er utilrådeligt.
KorroderendeAngives for stoffer, som nedbryder metallers overflade ad kemisk vej. Eksempelvis kan syrer nedbryde visse metaller under dannelse af eksplosive hydrogen-luft-blandinger. Korrosion af metaller har betydning for valg af egnede beholdere under indsatsen.
kPa1 kilo-Pascal (103 Pascal) svarende til 9,87 · 10-3 atm. 101,3 kPa svarer til 1 atm.
Kroniske sundhedsskaderSymptomer som udvikles langsomt, eksempelvis kræft.
KulsyresneSlukningsmiddel bestående af carbondioxid (CO2). Ved udstrømning fra trykflasker under slukning omdannes fordråbet carbondioxid (kulsyre) til fast carbondioxid (kulsyresne).
Kølet, flydende gasGas, som ved opbevaring og transport er delvis væskeformig. Tilstanden er frembragt ved opbevaring ved lav temperatur.



L

LC50Lethal Concentration Fifty - en beregnet koncentration af stoffet i luft, som forårsager, at 50% af en gruppe forsøgsdyr dør efter indånding. Forsøgsdyrsarten er anført efter værdien. Jo lavere LC50 er, jo større akut giftighed har stoffet.
LD50Lethal Dosis Fifty - en beregnet dosis af stoffet, som forårsager, at 50% af en gruppe forsøgsdyr dør. Eksponeringsvej og forsøgsdyrsarten er anført efter værdien. Jo lavere LD50 er, jo højere akut giftighed har stoffet.
LELNedre eksplosionsgrænse (Lower Explosive Limit)
LetmetallerMetaller (fx aluminium) med en massefylde under cirka 7 g/ml.
LoftværdiGrænseværdi, der ikke må overskrides på noget tidspunkt af en arbejdsdag.
LokalirriterendeAngives for stoffer, som er lokalirriterende i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur.
LuftvejeneLuftvejene deles i de nedre og de øvre luftveje. De nedre luftveje er luftvejene mellem bronkier og alveoler, og de øvre luftveje er luftvejene mellem næse/mund og bronkier.
LugtgrænseDen koncentration af et stof i atmosfærisk luft, som kan erkendes ved lugten. I litteraturen angives ofte meget varierende lugtgrænser for et stof. Dette skyldes i overvejende grad, at menneskets evne til at erkende lugte er meget individuel.
Lukkede rumVed lukkede rum forstås dårligt ventilerede områder, der giver gunstige vilkår for ophobning af gasser og støv. Dette indebærer større risiko for indtræden af højere og eventuelt farlige koncentrationer.
LungeødemUdsivning af væske i lungerne førende til åndenød, blåfarvning, hurtig og rallende åndedræt samt hoste med skummende, eventuelt blodigt opspyt. Kaldes populært for vand i lungerne.



M

Marine PollutantBetegnelse der bruges i IMDG (International Maritime Dangerous Goods) om miljøfarlige stoffer.
MassefyldeAngivelse af faste stoffers og væskers masse udtrykt i gram per ml (vand =1). Er stoffets massefylde større end 1, betyder det, at stoffet er tungere end vand.
Meget brandfarligGenerel betegnelse for væsker, som er klassificeret »meget brandfarlig« eller »yderst brandfarlig« i farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer - i "Indsatskort for kemikalieuheld" svarende til væsker med et flammepunkt under 23 °C.
Meget giftigGenerel betegnelse for et stof, som er meget giftigt i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur.
MetabolisereMetabolisering er et stofs omdannelse eller nedbrydning via kroppens stofskifteprocesser.
MiljøfareAngivelse om stoffer eller stofgrupper er klassificeret som miljøfarlige i farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer.
MiljøfareIndeholder betegnelser i "Indsatskort for kemikalieuheld", der afspejler miljøfaremærkningen fra den officielle klassificering af farlige stoffer, eller betegnelsen "Farlig for vandmiljøet", når det aktuelle stof alene er klassificeret som vandforurenende i henhold til farligt gods reglerne.

Plus-tegn i UN-indeksets miljøfare kolonne i "Førsteindsats ved kemikalieuheld" angiver, at et stof eller en stofgruppe er klassificeret som miljøfarligt i farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer.
MiljøfarligeAngivelse for stoffer eller stofgrupper, som er klassificeret som miljøfarlige i farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer. Er en stofgruppe eller et stof således miljøfarligt, medfører det et plus-tegn i kolonnen »Miljøfare« i UN-nummer indekset.
MiljømyndighedenI henhold til vejledningen ”Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer” skal den kommunale miljømyndighed tilkaldes ved:
- spild i afløbssystemet eller fare herfor
- nedsivning i jord eller fare herfor
- udstrømning i søer eller vandløb eller fare herfor.
MiljøsaneringAngivelse af, hvordan det forurenede område ryddes op efter indsats.
Moderat brandfarligBetegnelse der her er anvendt for væsker, som tilhører brandfareklasse III-1 eller III-2 ifølge bekendtgørelse om brandfarlige væsker dog således, at den kun anvendes, hvis flammepunktet er over 60 °C.
ModtagestationEn kommunal modtagestation for olie- og kemikalieaffald sørger for indsamling og befordring til central destruktion, forbrænding, deponering eller genanvendelse af olie- og kemikalieaffald, der er afleveret af brugere, som ønsker at bortskaffe affaldet.
MolekylvægtTalmæssigt udtryk for massen af et molekyle. Molekylvægten er summen af atomvægtene fra de atomer, der indgår i molekylet. Massen angives i g/mol. Betegnelsen molekylvægt er foretrukket frem for molekylmasse.



N

Nedre luftvejeBetegnelse for luftvejene mellem bronkier og alveoler.
NEMForkortelse for Netto Eksplosivstof Mængde. Størrelsen udtrykker i masseenheder (g, kg eller ton) vægten af de kemiske stofblandinger, der udgør eksplosivstoffet i fyrværkeriartiklen.
NeuroleptikaLægemidler mod psykoser eller mentale forstyrrelser som angst eller uro.
NeutraliseringEn proces, hvor der tilstræbes en pH-værdi i neutralområdet, typisk 6 - 8 (eventuelt 5 - 9). I praksis gennemføres det ved, at et basisk reagerende stof tilsættes syre eller omvendt.
Nitrøse gasserEn blanding af forskellige kemiske forbindelser mellem nitrogen og oxygen. Det drejer sig især om nitrogenoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2). Den generelle kemiske formel er NOx.
Normal indsatsbeklædningIndsatsdragt, passende underbeklædning, støvler, handsker, røgdykkerhætte og hjelm.
Normal indsatsbeklædning anbefales anvendt til indsats uden direkte kontakt med kemiske stoffer.
n.o.s.En forkortelse for »not otherwise specified«, som svarer til uspecificeret. Forkortelsen bruges i forbindelse med betegnelser for UN-numre, hvortil der kan henføres stoffer eller stofgrupper, der ikke har selvstændigt UN-nummer.
NytårsfyrværkeriEn anvendelsesklassifikation der omfatter fyrværkeri, som er beregnet til at blive anvendt af forbrugere udendørs. Detailsalg til forbrugere og deres anvendelse af fyrværkeriet kan dog først ske, når fyrværkeriet er godkendt.



O

o.c.En forkortelse af open cup. Et af de to principper til bestemmelse af flammepunktet. Med mindre andet er angivet, er de angivne flammepunkter bestemt efter closed cup-princippet.
OpløseligeAngives for stoffer, der er letopløselige i vand. Letopløselig svarer til, at én del stof kræver mindre end 10 dele vand for at kunne opløses eller blandes.
Opløselighed i vandStoffers opløselighed i eller blandbarhed med vand udtrykkes ved tre forskellige gradueringer: Letopløselig, moderat opløselig og uopløselig.

Letopløselig svarer til, at én del stof kræver mindre end 10 dele vand for at kunne opløses eller blandes.

Moderat opløselig svarer til, at én del stof kræver mellem 10 og 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes.
Uopløselig svarer til, at én del stof kræver mere end 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes.
Ovenstående er gældende ved en temperatur på 20 °C og et tryk på 101,3 kPa.
OpsugningsmaterialerUorganiske eller organiske materialer, der kan anvendes til opsugning af væsker.
Det frarådes, at anvende organiske opsugningsmaterialer til brandfarlige og oxiderende væsker.
Oral-rotteIndgivelse af stof til rotte gennem munden.
Orange skiltSkilt (tavle), der skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og stofidentifikationsnummer.
Organisk opløsningsmiddelEn gruppe væsker med organisk kemisk sammensætning. Væsken kan opløse olie, fedt og lignende stoffer. Det er simple, ikke reaktive forbindelser, der sædvanligvis anvendes i større mængder, eksempelvis:
- Acetone
- Acetonitril
- Cyclohexan
- Dioxan
- Xylener.
OxidationsmiddelStoffer, der ved en kemisk reaktion oxiderer et andet stof, eksempelvis:
- Ammoniumnitrat
- Ammoniumpersulfat
- Chlor
- Kobbernitrat
- Natriumchlorat.

Oxidationsmidler er brandnærende og kan dermed fremme og vedligeholde en brand samt antænde brandbart materiale. Oxidationsprocessen kan forløbe under varmeudvikling.
OxiderendeVed oxiderende stoffer forstås kemiske forbindelser, der ved en kemisk reaktion oxiderer et andet stof. Oxiderende stoffer er brandnærende og kan dermed fremme og vedligeholde en brand samt befordre antændelse af brændbart materiale.
OxygenbehandlingBehandling ved hjælp af maske tilsluttet oxygenbeholder med det formål, at ren oxygen kan indåndes.



P

PerforationGennemboring.
PeroxiderEn gruppe kemiske stoffer, der er karakteriseret ved at indeholde en -O-O-gruppe. Stofferne er stærke oxidationsmidler.
Personlig beskyttelseAnbefaling af beskyttelsesudstyr til indsatsmandskabet, der fungerer inden for sikkerhedsafstanden. Her forudsættes brug af personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed og under hensyntagen til om, der arbejdes i direkte kontakt med det kemiske stof eller blot inden for sikkerhedsafstanden uden direkte kontakt..
PersonredningVed redning af personer der er direkte truet af et spild af sundheds- eller brandfarlige stoffer, og som ikke selv kan forlade deres opholdssted (klasse 1-personer) kan en sikkerhedsafstand på 50 meter accepteres, forudsat at følgende betingelser for indsats opfyldes: (1) der indsættes med vinden i ryggen, (2) der bæres normal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse, (3) direkte kontakt med stoffet undgås, (4) der medbringes en sikringsslange og (5) der indsættes kun i kort tid.
PesticiderKemiske bekæmpelsesmidler, eksempelvis
- Aldicarb
- Bromadiolon
- Dichlobenil
- Glyphosat
- Simazin.
Disse kemiske forbindelser bruges blandt andet til udryddelse af skadedyr og ukrudt.
pHEt mål for en vandig opløsnings surhedsgrad. En opløsning med pH = 7 er neutral. pH mellem 5 og 9 anses i praksis for at være neutral. Er pH under 5, anses opløsningen for at være sur, og over 9 for at være basisk.
PID korr. Faktor (10,6 eV)Korrektionsfaktor i forhold til isobutylen for stoffet målt med et PID-instrument, der har en 10,6 eV pære.
Man får koncentrationen af stoffet ved at multiplicere PID udlæsningen med korrektionsfaktoren.
Et interval betyder, at forskellige instrument-leverandører har oplyst forskellige værdier.
p.o.Per os (peroralt) svarende til "gennem munden"
PolymerisationEn proces, hvor mindre molekyler (monomere) danner lange kæder eller netværk (polymere). Herved kan ske en temperatur- og en volumenforøgelse. Et stof, der hærder og bliver stift, er et eksempel på en polymerisation.
PolymerisereNår et stof polymeriserer sker en polymerisation. En polymerisation er en proces, hvor mindre molekyler (monomere) danner lange kæder eller netværk (polymere). Herved kan ske en temperatur- og en volumenforøgelse. Et stof, der hærder og bliver stift, er et eksempel på en polymerisation.
ppmParts per million svarende til dele per million. Brugt til angivelse af antal cm3 stof per m3 luft.
ProthrombindannelseEn proces som sker i forbindelse med blodets koagulation.
PulverslukningsmiddelBruges om et pulverformigt slukningsmiddel, der hører til gruppen af kvælende slukningsmidler.
PyroforEt pyrofort materiale er karakteriseret ved, at det ved reaktion med luftens oxygen spontant bryder i brand. Et andet ord for pyrofor er selvantændelig.



R

RadioaktiveBetegnelse for stoffer, hvis atomkerner spaltes og giver anledning til ioniserende stråling. Visse former for ioniserende stråling er så energirige, at de kan slå molekyler i stykker, fx molekyler inde i organismen.
Reagerer med vandBegrebet er kun anvendt, når reaktionen med vand kan få indsatsmæssige konsekvenser.
ReduktionsmiddelStoffer, der ved en kemisk reaktion reducerer et andet stof, eksempelvis:
- Carbonmonoxid
- Hydrazin
- Hydrogenselenid
- Natriumdithionit.
Reduktionsmidler reagerer voldsomt med oxidationsmidler. Reduktionsprocessen kan forløbe under varmeudvikling.
Reflektorisk blinkenUvilkårlig blinken med øjet. Reaktionen er ikke under viljens kontrol.
RensningVed rensning forstås skylning med vand af forurenede personer, indsatspersonel og materiel. Rensningen tilpasses det aktuelle stof og situationen, og der kan eventuelt anvendes supplerende midler til at fremme rensningen, eksempelvis sæbe. Se kapitlet om ”Rensning og dekontaminering”.
Rensning eller dekontamineringIndeholder beskrivelse af rensning henholdsvis dekontaminering, af indsatspersonel og materiel, når de forlader området med direkte kontakt.
RepetitionsenhedGrundenhed, der angives for polymerer i stedet for strukturformlen og er byggestenen i polymerens kæder eller netværk.
RIDRèglement concernant le Transport International Ferroviaire des Marchandises Dangereuses (Internationalt reglement for jernbanetransport af farligt gods).
Rubens poseEn Rubens pose består af en halvmaske tilknyttet en pose. Posen fungerer som en mekanisk pumpe, der forsyner tilskadekomne med luft eller ilt. Rubens pose anvendes ved kunstigt åndedræt, specielt når »mund til næse«-metoden ikke bør anvendes på grund af risiko for forgiftning af hjælperen, hvilket er tilfældet med fx stoffet hydrogencyanid.



S

SensibiliserendeAllergifremkaldende.
ShockMedicinsk udtryk for pludseligt blodtryksfald, eventuelt med besvimelse til følge.
SignalordI GHS systemet indgår der to forskellige signalord. For meget farlige stoffer anvendes signalordet Fare mens de mindre farlige stoffer mærkes med Advarsel. Signalordene ledsages af nogle farebeskrivelser, som beskriver hvilke farer der er tale om for de forskellige stoffer.
SikkerhedsafstandSikkerhedsafstanden er afstanden mellem spild af et farligt stof og den omkreds, som afgrænser fareområdet.

Området inden for sikkerhedsafstanden kaldes fareområdet. I fareområdet kan særlige forholdsregler vedrørende beskyttelse af personer mod udslip af dampe fra stoffer, der er farlige at indånde, være nødvendige.

Indsatsmandskabets arbejde inden for sikkerhedsafstanden forudsætter brug af personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed og under hensyntagen til, om der arbejdes i direkte kontakt med det kemiske stof eller blot inden for sikkerhedsafstanden uden direkte kontakt.

Ubeskyttede personer inden for sikkerhedsafstanden skal fjernes, mens beboere i området bør opholde sig indendøre med vinduer og døre lukkede. Ved særligt høje koncentrationer af stoffer, der er farlige at indånde, og ved udstrømning af antændelige dampe eller anden form for brand- eller eksplosionsfare, kan det være nødvendigt at foretage evakuering ud af fareområdet.

I indsatskortene angives mindste sikkerhedsafstand (fx Mindst 50 m) ved et spild af et stof. De oplyste sikkerhedsafstande skal derfor betragtes som minimumsvejledning.

Eksplosive stoffer:
Med eksplosionsfare (fx ved brand) 1.000 m
Brand i fyrværkeri med risiko for masseeksplosion: 1.000 m
Brand i fyrværkeri 150 m

Fordråbede gasser:
Risiko for BLEVE (fx propan) 1.000 m
Giftige/ætsende (fx ammoniak) 300 m
Brandfarlige (fx propan) 100 m
Oxiderende (fx dinitrogenoxid) 100 m
Uden andre farer (fx carbondioxid) 50 m

Gasser (også ved sammenblanding eller brand):
Risiko for BLEVE (fx methan) 1.000 m
Giftige/ætsende (fx carbonmonoxid) 100 m
Dannelse af giftige/ætsende (fx hydrogenchlorid) 100 m
Brandfarlige (fx methan) 100 m
Dannelse af brandfarlige (fx hydrogen) 50 m
Oxiderende (fx oxygen) 100 m
Komprimerede uden andre farer (fx helium) 10 m
Kølet, flydende uden andre farer (fx nitrogen) 10 m

Væsker:
Giftige (fx parathion) 50 m
Brandfarlige (fx acetone) 50 m
Ætsende (fx svovlsyre) 50 m
Oxiderende (fx hydrogenperoxid-opløsning) 50 m
Væsker uden brandfare eller sundhedsfare (fx glycerol) 10 m

Faste stoffer:
Giftige (fx kaliumcyanid) 10 m
Brandfarlige (fx svovl) 10 m
Ætsende (fx natriumhydroxid) 10 m
Oxiderende (fx kaliumnitrat) 10 m
Faste stoffer uden brandfare eller sundhedsfare (fx PVC) 0 m

Som udgangspunkt er den vejledende mindste sikkerhedsafstand fastsat ud fra stoffets primære fare. Disse generelle retningslinjer for mindste sikkerhedsafstand kan tillige overføres på stoffer, der ikke er nævnt i "Indsatskort for kemikalieuheld".

Grænsen for sikkerhedsafstanden bør være afmærket og kan i praksis på visse strækninger være sammenfaldende med den indre afspærring omkring skadestedet. Skadestedet kan med fordel etableres så tilpas stort, at redningsberedskabet har plads nok uden for fareområdet, men stadig inden for indre afspærring, til eksempelvis placering af køretøjer.
SikkerhedslågSikkerhedslåget tillader en løbende reduktion af et overtryk i beholderen.
Der anvendes beholdere forsynet med sikkerhedslåg, fx palletanke, når der er fare for dannelse af et overtryk, der kan medføre beholdersprængning.
SikkerhedsspunsSikkerhedsspunsen tillader en løbende reduktion af et overtryk i beholderen.
Der anvendes beholdere, fx jern- eller plasttromler, forsynet med sikkerhedsspuns, når der er fare for dannelse af et overtryk, der kan medføre beholdersprængning.
Skadelig for vandmiljøetBetegnelsen "Skadelig for vandmiljøet" anvendes bl.a. om stoffer eller produkter, der ikke er klassificeret for miljøvirkninger i den officielle klassificering af farlige stoffer, men som er klassificeret i ADR som vandforurenende eller mærket "Marine pollutant" i IMDG.
SkadestedSkadestedet er det område eller den lokalitet, hvor der er indtruffet en skade, og hvor der er behov for indsættelse af primært redningsberedskabet. Skadestedet, der afgrænses af den indre afspærring, er indsatsleder-redningsberedskabs ansvarsområde.
Indsatsleder-redningsberedskab har ansvaret for alle indsatte styrkers sikkerhed inden for indre afspærring. På skadestedet inden for indre afspærring vil en del af området være defineret som fareområde med særlige krav til personligt beskyttelsesudstyr. Der kan desuden efter indsatsleder-redningsberedskabs anvisninger være krav om personligt beskyttelsesudstyr på skadestedet generelt, eksempelvis hjelm og sikkerhedsfodtøj.
SkiltSkilt er et andet ord for orange skilt. Skiltet skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og UN-nummer.
SkumSkum anbefales generelt til dækning af brandbarlige væsker med henblik på at sikre mod antændelse henholdsvis at slukke branden.
Alkoholbestandigt skum anbefales til dækning af brandfarlige væsker, der nedbryder almindeligt skum. Angivelsen af alkoholbestandigt skum står i parantes for at understrege, at det er det mest velegnede, men at mangel på denne type skum ikke udelukker forsøg med almindeligt skum.
SlukningsmidlerEgnede slukningsmidler angives i en prioriteret rækkefølge. Det førstnævnte slukningsmiddel vil således udfra et kemisk synspunkt være det mest velegnede. Hvilket middel, der skal anvendes ved en aktuel indsats, vil dog afhænge af brandens størrelse, tilgængelige slukningsmidler samt af, hvad der i øvrigt brænder. Mindre brande kan således oftest slukkes med pulver eller kulsyresne uafhængigt af, hvad der brænder. Når vand er angivet som slukningsmiddel, skal vandtåge anvendes.
SlukningsvandDe lokale miljømyndigheder må i det konkrete tilfælde rådgive om håndteringen af det opsamlede slukningsvand.
SmelteFast stof ved en temperatur over smeltepunktet.
SmeltepunktDen temperatur (angivet i °C), ved hvilken et stof overgår fra fast tilstand til væsketilstand ved et tryk på 101,3 kPa.
SmittefarligeGruppe af stoffer, der kan forårsage alvorlig sygdom hos mennesker og dyr.
SpasmolytikaKrampeløsende lægemidler.
Specielle risiciFysisk-kemiske samt kemiske egenskaber, der kan have betydning ved et kemikalieuheld, og som ikke er nævnt under andre af de farlige egenskaber.
Desuden er anført, hvorvidt der kan være behov for at kontakte andre myndigheder og aktører, eksempelvis Politi, Statens institut for strålebeskyttelse og Kemisk Beredskab.
StabiliseretStabilisering er hindring eller hæmning af en uønsket kemisk reaktion fx en omdannelse eller en nedbrydning. Det sker typisk ved tilsætning af et stof (en stabilisator). I visse sammenhænge bruges stabiliseret synonymt med inhiberet.
Stabilt sidelejeStabilt sideleje er en særlig liggestilling, der sikrer den tilskadekomne frie luftveje, så evt. opkast ikke blokerer luftvejene, og samtidig sørger stabilt sideleje for, at den bevidstløse person ikke ruller rundt. Stabilt sideleje benyttes primært, når du er nødt til at forlade en person, der trækker vejret normalt, eller hvis der er forhold der gør, at det er mest hensigtsmæssigt at lejre personen på siden. Stabilt sideleje afløser aflåst sideleje, men begge metoder er stadig fuldt anvendelige.
StenoseForsnævring.
StofnavnStofnavnene i UN-indekset i \"Førsteindsats ved kemikalieuheld\" svarer til titlerne på UN-numrene. Titlerne er som hovedregel hentet fra farligt gods reglerne, men kan i visse tilfælde være forkortet. n.o.s. bruges i denne kolonne og er en forkortelse for »not otherwise specified«, svarende til uspecificeret. Forkortelsen bruges i forbindelse med betegnelser for UN-numre, hvortil der kan henføres stoffer eller stofgrupper, der ikke har selvstændigt UN-nummer.
Stærk baseStærke baser er fuldstændigt ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 11,5. Eksempler på stærke baser er:
- Kaliumhydroxid
- Natriumhydroxid.
Baser forårsager varmeudvikling ved reaktion med og opløsning i vand. Desuden kan baser reagere voldsomt og under varmeudvikling med syrer og andre stoffer med sur reaktion, eksempelvis syrechlorider (fx benzoylchlorid).
Stærk syreStærke syrer er fuldstændigt ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er højst 2. Eksempler på stærke syrer er:
- Hydrogenbromid
- Hydrogenfluorid
- Saltsyre
- Salpetersyre
- Svovlsyre.
Syrer forårsager varmeudvikling ved reaktion med og opløsning i vand. Desuden kan syrer reagere voldsomt og under varmeudvikling med baser fx natriumhydroxid.
Stærkt oxidationsmiddelStoffer, der ved en kemisk reaktion oxiderer et andet stof, eksempelvis:
- Chromtrioxid
< Hydrogenperoxid på mindst 20%
- Natriumperoxid
- Nitrogendioxid
- Sølvnitrat.
Oxidationsmidler er brandnærende og kan dermed fremme og vedligeholde en brand samt antænde brandbart materiale. Oxidationsprocessen kan forløbe under stor voldsomhed og varmeudvikling.
Stærkt reduktionsmiddelStoffer, der ved en kemisk reaktion reducerer et andet stof, eksempelvis:
- Arsin
- Diboran
- Hvidt phosphor
- Phosphin.
Reduktionsmidler reagerer voldsomt med oxidationsmidler. Reduktionsprocessen kan forløbe under stor voldsomhed og varmeudvikling.
SublimereNår et stof sublimerer, går stoffet ved opvarmning direkte fra fast form over til dampform. For nogle stoffer kan der dog ved særlige forsøgsbetingelser bestemmes et smeltepunkt og eventuelt et kogepunkt.
SundhedsfareFarer, som stoffer kan påføre mennesker fx ætsning af hud og øjne eller giftighed ved indtagelse.
Sundhedsfarlige stofferStoffer der udgør en fare for mennesker ved hudkontakt eller ved indånding, fx nitrøse gasser, hydrogenchlorid og hydrogencyanid.
SundhedsskadeligBruges i betydningen mindre giftig. Angives for stoffer, som er sundhedsskadelige i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. Desuden betegnes stoffer, som alene har fået klassificeringen »meget giftig« eller »giftig« i relation til en sundhedsfare efter længere tids påvirkning også som sundhedsskadelige.
Sur reaktionAngives når pH i en vandig opløsning af stoffet er under 5. Se også under Syre.
Svage baserSvage baser er delvist ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 8 og højst 11,5. Det kan fx være anilin.
Svage syrerSvage syrer er delvist ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 2 og højst 6. Det kan fx være eddikesyre.
Symptomatisk behandlingBehandlingsform som er rettet mod sygdommens symptomer, men ikke mod selve sygdommen.
Synker til bundsStoffer, der er uopløselige i vand og samtidig har en massefylde på mere end 1,1 g per mL, antages at synke til bunds ved spild i vand.
SyreSyrer inddeles i stærke og svage syrer.
   Stærke syrer er fuldstændigt ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er højst 2. Det kan fx være saltsyre.
   Svage syrer er delvist ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 2 og højst 6. Det kan fx være eddikesyre.
   Syrer forårsager varmeudvikling ved reaktion med og opløsning i vand. Desuden kan syrer reagere voldsomt og under varmeudvikling med baser, fx natriumhydroxid.



T

TankLukket beholder med en kapacitet på over 1 m3. I indsatskortene findes oplysninger om fareskilte og faresedler, eventuelt om farenummer og stofidentifikationsnummer til afmærkning af tanke.
TemperaturangivelseFysisk-kemiske data er forsynet med oplysning om temperatur, når den anførte værdi vedrører en anden temperatur end 20 °C.
Tentativ grænseværdiTentative (foreløbige) grænseværdier er regnestørrelser, der er benyttet som erstatning for grænseværdier, indtil endelige grænseværdier er fastsat. Værdierne er vejledende.
TilstandsformI UN-indekset i "Førsteindsats ved kemikalieuheld" angives et stofs tilstandsform som:
Fast: Fast stof
Væske: Væske
Fordråbet gas: Fordråbet gas
Flyd.gas: Flydende gas
Gas: Komprimeret gas
Smelte: Fast stof ved en temperatur over smeltepunktet.
Betegnelsen "Væske/fast" er brugt for stofgrupper, som indeholder både faste stoffer og væske. Betegnelsen "Gas/væske" er brugt for stofgrupper, som indeholder både væsker og gasser
TracheaLuftrøret.
Transport ikke tilladtEnkelte kemiske stoffer og produkter eventuelt i visse koncentrationer er i farligt gods reglerne direkte anført som værende ikke tilladt at transportere.
TransportmærkningAngivelse af stoffets identifikationsnummer og klassifikation i henhold til farligt gods reglerne. Klassifikationen er suppleret med oplysninger om afmærkning af kolli og tanke.
   En streg (-) betyder sædvanligvis, at stoffet ikke er optaget i transportreglerne, og at der ikke er krav om at klassificere stoffet som farligt gods. I visse tilfælde betyder en streg (-), at der savnes relevante oplysninger herunder manglende entydighed i det foreliggende materiale.
   »Ikke omfattet« og »Transport ikke tilladt« angives for enkelte kemiske stoffer og produkter eventuelt i visse koncentrationer, når det i farligt gods reglerne direkte er anført som værende ikke omfattet og dermed ikke betragtes som farligt gods henholdsvis som værende ikke tilladt at transportere.
TrykangivelseFysisk-kemiske data er forsynet med oplysninger om tryk, når den anførte værdi vedrører et andet tryk end 101,3 kPa (1atm).



U

Umiddelbart farlige niveauIDLH-værdi (Immediately Dangerous to Life and Health concentrations), som anvendes af det amerikanske arbejdsmiljøinstitut (NIOSH). IDLH angiver den maksimale luftkoncentration, som man kan flygte fra inden for 30 minutter uden åndedrætsbeskyttelse og uden, at der opstår flugtforhindrende symptomer (fx alvorlig øjenirritation) eller varige mén.
UNUN er forkortelsen for United Nations.
UN-nummerUN-nummeret er et 4-cifret nummer. Nummeret anbefales af de Forenede Nationer for et stof eller en stofgruppe.
UN-nummeret anvendes i reglerne for transport af farligt gods både på vej (ADR), til søs (IMDG) på jernbane (RID) og ved civil luftfart (ICAO). For stoffer, hvor ADR angiver det, anføres nummeret nederst på de orange skilte.
UopløseligeAngives for stoffer, der er moderat opløselige og uopløselige i vand.
Moderat opløselig svarer til, at én del stof kræver mellem 10 og 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes.
Uopløselig svarer til, at én del stof kræver mere end 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes.



V

Ved eksplosionsfareEksplosive stoffer tilhørende klasse 1 eller flegmatiserede eksplosivstoffer er stabile under normal transport. Udsættelse for stød eller friktion, brand i omgivelserne eller andre faktorer i den omgivende situation kan bevirke en øget risiko for detonation. Denne særlige fare forsøges imødegået ved angivelse af en mindste sikkerhedsafstand på 1.000 meter.
Vedtagen værdiLC50 - eller LD50 -værdi for bekæmpelsesmidler (pesticider), der fremgår af Miljøministeriets ”Bekendtgørelse om kemiske bekæmpelsesmidler” (BEK nr 533 af 18/6/2003). Bekendtgørelsen er ikke længere gældende, men det er besluttet at bibeholde værdierne, da de stadig vil kunne bruges som vejledende værdier.
VentrikelMavesæk.
v/v %Volumen/volumen-procent (ml pr. 100 ml) gældende ved 20 °C.



Æ

ÆtsendeAngives for stoffer, som er »ætsende« i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur.



Ø

ØjenværnEt egnet øjenværn beskytter øjnene helt mod faste stoffer på støv- eller partikelform. Fuld åndedrætsbeskyttelse yder også denne beskyttelse.
Øvre luftvejeDe øvre luftveje er en betegnelse for luftvejene mellem næse/mund og bronkier.
Åndedrætsværn mod partiklerÅndedrætsværn, som fjerner luftbårne partikler fra indåndingsluften. Filtrerende åndedrætsværn mod partikler opdeles på grundlag af deres effektivitet til at tilbageholde faste og væskeformige partikler i tre hovedklasser: P1, P2 og P3.

P1-filtre har den laveste udskillelsesgrad og beskytter derfor kun i begrænset omfang mod støv (faste partikler). P2-filtre har en større udskillelsesgrad og beskytter derfor i større omfang. Det kan bruges mod sundhedsskadeligt og giftigt støv, men ikke mod radioaktivt støv, bakterier og virus. P3-filtre har den største udskillelsesgrad og beskytter som klasse P2 samt mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Filtret er normalt til brug mod både faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filtret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Åndedrætsværn mod partikler bør suppleres med beskyttelse af øjnene. Fuld åndedrætsbeskyttelse yder også beskyttelse mod partikler.